Jeg har siden 2011 undervist flere hundrede elever i tysk og dansk, og det gør mig stolt at sige, at jeg ofte hører, at min eneundervisning virkelig har gjort en forskel.
Her er, hvad nogle af mine tidligere elever og deres familier har sagt:
Jeg har siden 2011 undervist flere hundrede elever i tysk og dansk, og det gør mig stolt at sige, at jeg ofte hører, at min eneundervisning virkelig har gjort en forskel.
Her er, hvad nogle af mine tidligere elever og deres familier har sagt:
Anna og vores datter har samarbejdet i en længere periode fra 3-6 klasse. Anna fik hurtigt skabt gensidig tillid. Hun har med bred faglig kompetence og stor empati mødt vores datter lige der, hvor hun havde brug for det og løftet det faglige niveau betragteligt. Bedst af alt har vores datter fået glæden og motivationen til at lære tilbage.
Mor til tidl. elev
Anna har hjulpet mig med tysk, både i 9. klasse, i 10. klasse og nu i gymnasiet, hvor jeg går i 2.G. Anna er god til at forklare mig reglerne i grammatik og til at samtale med mig på tysk. Hun er tålmodig med mig, og jeg bliver altid i godt humør af hendes undervisning.
Emma, 2.G, Svendborg Gymnasium
Kalle havde brug for et boost inden 9. klasses afgangsprøver og det har Anna i den grad givet ham! Hun kommer altid glad og velforberedt ind ad døren, finder hurtigt tonen med den unge og sætter ind med faglighed og motivation på alle fronter. Hun har helt klart givet Kalle mere tro på sig selv og en ro i maven inden prøverne. Vi kan kun give Anna de bedste anbefalinger til alle, der har brug for et fagligt løft på en effektiv og empatisk måde.
Mor til Kalle, Thurø
Vi har haft stor glæde af Annas kyndige assistance til 3 individuelle forløb i udskolingen i dansk og tysk.
Anna møder eleven i øjenhøjde, skræddersyr undervisning og form, så det passer til den enkelte, og justerer løbende. Altid positiv, velforberedt og udviser stor fleksibilitet.
Udgangspunkt og mål for vores 3 børn var meget forskellige, men de italesætter alle tre Annas undervisning som et meget værdifuldt supplement til skolen. Det har styrket såvel læring som selvtillid, uanset om der var “huller, der skulle lappes”, behov for repetition, ekstra udfordring eller eksamenstræning.
Et fantastisk samarbejde og kun de varmeste anbefalinger herfra.
Mor til 3